Vedligeholdelse og pleje


Vedligeholdelse af Jane Kønig smykker
Størstedelen af Jane Kønigs smykker er lavet af sterlingsølv 925s, som enten er belagt med 18 karat guld, rosaguld eller rhodium. Smykker har brug for vedligeholdelse og for at forlænge holdbarheden af belægningen, anbefales det, at du passer på dine smykker og bærer dem med omtanke. Ved hverdagsbrug anbefaler vi derfor, at du følger disse råd:
  • Tag altid smykkerne af inden du går i seng.  
  • Undgå at vaske hænder med smykkerne på og tag dem altid af inden du går i bad, gør rent, dyrker sport m.m.
  • Når du ikke bærer smykkerne, anbefales det, at du opbevarer smykkerne i en tillukket stofpose, plastpose eller lign. På denne måde undgår du  oxidering af smykkerne.
  • Rens smykkerne regelmæssigt. Til dette bruges en blød klud, neutralt rengøringsmiddel og lunkent vand. Obs. hold dine perlesmykker væk fra opvaskemiddel og parfume da de vil miste deres glans.
Smykkerne skal tilføjes som sidste trin i den daglige skønhedsrutine. Parfume, make-up, hårspray, lotion og olier kan alle beskadige belægningen på smykkerne. 

Vi råder desuden vores forhandlere til at dele denne information med deres kunder.

Oxidering
Sølvsmykker anløber over tid, hvilket kommer til udtryk som mørkfarvede pletter. Dette er en naturlig proces og er derfor ikke en reklamation.

Du kan rense smykket med lunkent vand, en blød tandbørste og neutralt opvaskemiddel. Såfremt smykket stadig er oxideret, kan man dyppe det i flydende sølvrens i maks. 5 sek. Herefter skylles smykket i vand og pudses med en tør og blød klud. Processen kan gentages, men efterlad aldrig dit smykke i rensevæsken i længere tid end foreskrevet, da sølvsmykker med belægning kan miste farven. Obs. Sølvrens kan købes i velassorterede supermarkeder.

Hvis smykket oxiderer indenfor 14 dage, skal du kontakte vores kundeservice på tlf. +45 33 15 86 87 (tast 1) eller sende en mail til service@janekoenig.dk

Låse guide:
Det er vigtigt at Jane Kønigs æstetiske s-lås behandles korrekt. Ved åbning og lukning af s-låsen skal du forsigtigt twiste låsen til siden og ikke op eller ned. På denne måde undgår du, at sølvet bliver slidt og knækker. Det er ligeledes vigtigt, at du dobbelttjekker, at låsen er lukket helt til, så du undgår at tabe enten vedhæng eller selve kæden. Vi vedlægger desuden en guide til håndtering af s-låsen i alle forsendelser.